Claus Sall Photography
Skærmbillede 2018-09-08 kl. 16.32.16.png

Blog

Som fotograf blogger jeg også om mange af de opgaver jeg løser, samt mange af de oplevelser jeg har, både i min forretning, og privat.

Rekruttering Køge Bugt

Tilstede digitalt

FOTOGRAF OG VISUEL STORYTELLER - CLAUS SALL

Jeg fik til opgave for Rekruttering Køge Bugt at skabe et billedgalleri til brug på de sociale medier, de er nemlig igang med et forløb hos N:GMC - Nils Gisli, hvor de coaches i markedsføring og brugen af de sociale medier. Og ja på de sociale medier skal vi alle skal være i dag, uanset om du er en lille virksomhed som jeg selv og rekruttering Køge Bugt er, eller om du er en stor virksomhed der skal brande sig - fortælle de gode deres gode historier, eller sælge deres ydelser og produkter.

I dette tilfælde handlede det om at Rekruttering Køge Bugt skulle have billedmateriale, så de kan underbygge mange af de gode ansættelses historier de har at fortælle. Og så sidder du sikkert og tænker, hvem er Rekruttering Køge Bugt, og hvad laver de egentlig - Rekruttering Køge Bugt er et tilbud, og en virksomhed under Køge Kommune som hjælper virksomheder i Køge, og på Stevns med at finde de rigtige medarbejdere, de har dog en begrænsning, og det er at de kun må tage folk fra ledighedskøen i jobcentrene, og som tiden er lige nu, er der er der ikke ret mange at tage af i øjeblikket.

Nå men for lige at vende tilbage til selve opgaven. Rekruttering Køge Bugt skulle have nogle gode personlige billeder af deres arbejdsplads, og medarbejdere, samt billeder af en af deres samarbejdspartnere - XL- Byg i Køge, der var nemlig allerede flere gode historier, da XL- Byg og Rekruttering Køge Bugt i mange år har haft et rigtigt godt samarbejde omkring det at skaffe de rigtige folk. 

Jeg skulle også lave billeder der signalerede at de ville flytte hver en sten for at finde den rigtige til jobbet, og at de altid har de rette brikker til virksomheden der mangler dem. Helt grundlæggende var det vigtigt vi kom hele vejen rundt om dem som mennesker, da det er medarbejderne hos Rekruttering Køge Bugt der gør forskellen når den rigtige til jobbet skal findes, så jeg havde hele tiden mennesket i fokus.

Hvis du er kørt fast i din markedsføring på de sociale medier, så kan jeg varmt anbefale at kigger på N:GMC coaching forløb, han er både kompetent og kreativ, og ikke mindst virkelig nærværende. I bliver ikke bare overladt til jer selv midt i forløbet før han mener i er klar, men samtidig vil han også udfordre jer og jeres virksomhed til at tænke kreativt omkring den måde i brander, og markedsføre jer på i dag.

Læs mere om N:GMC’s forløb HER

Skal du bruge billeder til dine sociale medier, så kig HER

Claus SallComment