Claus Sall Photography
Skærmbillede 2018-09-08 kl. 16.32.16.png

Blog

Som fotograf blogger jeg også om mange af de opgaver jeg løser, samt mange af de oplevelser jeg har, både i min forretning, og privat.

Ringsted festival 2019

Festival fotograf

FOTOGRAF OG VISUEL STORYTELLER - CLAUS SALL

Jeg fik et rigtigt godt spørgsmål af Oliver, da han interviewede mig til hans podcast ved dette års Ringsted festival. Hvordan er det at være festival fotograf for Ringsted festivalen? Og ja når jeg er i det tænker jeg ikke så meget over dette, men lever mig bare ind i alt det der foregår. Men det gav mig jo mulighed for at reflektere lidt over det da jeg sad der sammen med Oliver. 

Hver gang jeg er på Ringsted festival, og det har jeg været siden 2011 med et enkelt års pause, så det betyder faktisk at jeg har været med i 7 år. Et af spørgsmålene var også hvorfor bliver jeg ved med at vende tilbage? 

For lige at svare på det første spørgsmål, hvordan er det at være festival fotograf for Ringsted festivalen. For mig er det en fantastisk oplevelse hvert år, for festivalen er i konstant udvikling, både for at give alle de mange gæster nye oplevelser, og forbedre de mange eksisterende. Det gør at der altid er nye ting og oplevelser for mig at fotografere. En anden ting der er fantastisk ved at være festivals fotograf, er også alle de følelser der bliver sluppet løs, der er simpelthen så meget kærlighed, hygge og fest i luften i de 3 dage Ringsted festival afvikles, og hvis der er noget jeg elsker som fotograf, så er det at fange alle disse smukke øjeblikke der opstår under sådan en fest.

Hvorfor er det så jeg vender tilbage år efter år? Det skal jeg fortælle dig her. Der er simpelthen et rigtigt godt presseteam, alle i teamet er dygtige, og engageret og villige til at gå det ekstra stykke for at lave kvalitets content til festivalens markedsføring. Jeg er utroligt stolt af alle dem jeg arbejder sammen med, og det er deres skyld at jeg vender tilbage år efter år..

Så en stor tak til dette års team. Signe Kronholm Kjær Rasmussen - Tobias Thomas - Christian Pedersen - Simon Westh Truelsen - Jacob Scharfs - Kristine Kjær - Freja Møllebæk - Nadja Kalnæs - Oliver Routledge - Naiomi Westh Møllegård - Simone Ørsted Jensen - Martin Nordstjerne - Martin Greve - Bo Bjerring Gabrielsen - Pelle Juel - Freja Mengel - Christian Malik Lynnerup - Sidse Christoffersen 

Claus SallComment