Claus Sall Photography
Skærmbillede 2018-09-08 kl. 16.32.16.png

Blog

Som fotograf blogger jeg også om mange af de opgaver jeg løser, samt mange af de oplevelser jeg har, både i min forretning, og privat.

Ladies lunch

Netværksmøde hos Nordlund

FOTOGRAF OG VISUEL STORYTELLER - CLAUS SALL

Jeg har igen haft fornøjelsen af at være med som fotograf ved et af Ladies lunch netværksmøder, og denne gang var vi på besøg hos Nordlund - Dansk Vincenter, en vingård i Avedøre. Og ja der er ingen tvivl om at der kan laves lækker økologisk vin i Danmark, der er bare visse udfordringer som jeg vil fortælle lidt mere om her.

Der er ikke ret mange store vingårde her i Danmark, og det er heller ikke så mærkeligt da det er svært at dyrke vin her i landet. Jordforhold og vejrforhold skal være i orden, og især vejret kan drille en del da Danmark ikke er kendt for at have det mest stabile klima i længere perioder af gangen. Der er også visse udfordringer med det lokale dyreliv der også gerne vil have en del af udbyttet på vinrankerne. Men når det så er sagt, så kunne jeg ikke lade være med at beundre den iver som vinbonden Miriam Sandra Arcerito lagde for dagen. 

Igennem en meget personlig historie kunne jeg virkelig mærke den passion og kærlighed Miriam lagde i det arbejde der er med at producere god økologisk vin i Danmark, det gjorde at man virkelig fik en fornemmelse af at den gode vin bliver produceret med blod sved og tåre.

Det var super spændende at høre om processen der er i at lave økologisk vin her i Danmark, og som altid er der et stort engagement fra alle deltagerne i mødet, og det giver altid gode billeder som er med til at fortælle historien fra dagen. 

Hvis du vil vide mere om Ladies lunch, så læs mere HER

Skal du smage Nordlunds vin så se mere HER

Eller har du brug for en god fotograf, så se mere HER     

Claus SallComment